Får man jetlag af at arbejde med kunderejser? Og findes der egentlig noget værre end at få gode råd af nogen, der ikke ved, hvad de taler om?
Schwung har udviklet en kampagne for Business Danmark, hvor en række salgs- og marketingfolk bliver udsat for det, vi kalder for “faglig waterboarding”: En lidelsesfuld oplevelse af at blive talt på uden at kunne slippe væk.
Mens flere fagforeninger i dag slår sig op på bredde, har Business Danmark altid tid været 100 % specialiseret i salg og marketing. Kampagnen skal styrke netop den position med et take, der vender tingene på hovedet: I stedet for at tale om fordelene ved specialisering, viser Business Danmark med et glimt i øjet, hvor lidelsesfuldt det modsatte potentielt kan være.
Kampagnen bliver foldet ud gennem fire små film, tre radiospots og to sponsorfilm. Schwung har stået for strategi, koncept og produktion.
